Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 9
Ret & Indsigt 2 | 2025
9
I Ret & Indsigt 01/2022 behandlede
vi nærmere miljømyndighedens adgang til at udstede undersøgelsesog oprensningspåbud.
Danmark har intensiveret sin indsats mod PFAS de seneste år. Der
er blevet indført flere forbud mod
anvendelse af PFAS, en handlingsplan mod PFAS er blevet vedtaget,
forskningsprojekter er igangsat, og
forskellige arbejdsgrupper er nedsat
for at tilvejebringe et grundlag for
relevante tiltag.
Seneste nyt inden for reguleringsområdet er, at der i EU er indgået en
foreløbig aftale om en legetøjsforordning, der helt overordnet indfører
et forbud mod bevidst anvendelse
af PFAS i legetøj. Aftalen afventer
lige nu formel godkendelse i EU,
men det må forventes, at et sådant
forbud inden for kort tid vil være
gældende i Danmark.
Udfordring med håndtering af
PFAS-forurenet jord
Det er senest estimeret, at der i
løbet af de næste 10 år vil fremkomme mellem 150.000 og 500.0000
tons jord med PFAS over jordkvalitetskriteriet i Danmark. Men der er
ifølge Miljøstyrelsens kortlægning
af PFAS-forurenet jord endnu ikke
fundet kapacitet til at bortskaffe,
opbevare eller behandle denne jord
(Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 2299,
marts 2025).
Der er kun begrænsede muligheder for midlertidig opbevaring af
PFAS-forurenet jord, bl.a. på grund
af den videnskabelige usikkerhed,
der omgiver PFAS og de potentielle
skadevirkninger af PFAS. Selvom
der på den ene side arbejdes på at
kunne opbevare PFAS-forurenet jord
under jordkvalitetskriteriet, er der på
den anden side stadig stor usikkerhed forbundet med at anvende
jorden til nyttiggørelse – særligt i
lyset af at jordkvalitetskriteriet kan
blive skærpet yderligere. Lynetteholmen er os bekendt for tiden den
eneste modtager af PFAS-forurenet
jord under jordkvalitetskriteriet til
nyttiggørelse.
Derfor peger Miljøstyrelsens Miljøprojekt også på, at udfordringerne
med bortskaffelsen af PFAS-forurenet jord forventeligt er en af årsagerne til, at der i Danmark ikke er sket
bortskaffelse af mere jord.
Bl.a. af denne årsag har Miljøstyrelsen igangsat et projekt, som har
til formål at udvikle forslag til en
handelsstrategi for PFAS på jordområdet. Strategien forventes at
udkomme i løbet af 2025.
Bygge- og anlægsarbejder på
PFAS-forurenede grunde – mens vi
venter
Ventetiden kan give og giver store
udfordringer, hvis man ønsker at
udføre bygge- og anlægsarbejde på
en grund, hvor der er konstateret
PFAS i jorden. Særligt når der ikke er
let adgang til at komme af med den
PFAS-forurenede jord. Den danske
Videnstaskforce for PFAS, som blev
nedsat i 2023, peger på, at rensning
af jord på stedet eller på anlæg må
have første prioritet ved håndtering af PFAS. Efterspørgslen efter
sådanne myndighedsgodkendte in
situ-løsninger er påtrængende.
Det konkrete behov for indsats kompliceres ofte af, at forekomsten af
PFAS enten kan skyldes en specifik
aktivitet eller forekommer i et lavere
diffust niveau.
Uanset vanskeligheden ved at
komme af med PFAS-forurenet jord
eller omkostningerne ved at rense
jorden, er det afgørende for kommunen som miljømyndighed, at der
foretages en grundig teknisk og
juridisk undersøgelse af muligheden
for at give påbud om undersøgelse
og oprensning af den pågældende forurening. Det være sig efter
jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven, alt afhængig af
hvornår forureningen er sket. Denne
sagsbehandlingskrævende undersøgelse kan være afgørende for, at
bygge- og anlægsarbejderne kan
blive iværksat, men også for at den
forestående jorddisponering foregår
lovligt og hensigtsmæssigt.
En manglende undersøgelse af en
påbudsadgang kan resultere i myndighedspassivitet, som i sidste ende
kan indebære, at kommunen fortaber retten til at udstede påbud om
undersøgelse eller oprensning.
Henriette Soja
Partner, advokat
hso@horten.dk
Poul Hvilsted
Advokat
phv@horten.dk
Julie Ingemann Pedersen
Advokat
jic@horten.dk