Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 5
Ret & Indsigt 2 | 2025
Forslaget til den nye lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (lovforslag
nr. L 144) blev fremsat af justitsministeren i februar 2025. Lovforslaget
indeholder et overblik over de regler
og den praksis, der danner de hidtidige rammer for offentligt ansattes
ytringsfrihed. Formålet med loven er
herudover at sende et politisk signal
om, at offentligt ansatte har ret til at
gøre brug af deres ytringsfrihed.
Loven forventes at træde i kraft 1.
juli 2025. Som supplement til loven
forventes det også, at Justitsministeriet opdaterer den eksisterende
vejledning om offentligt ansattes
ytringsfrihed fra 2016.
Den foreslåede ordning
Lovforslaget lovfæster de hidtil
ulovfæstede regler om offentligt
ansattes ret til at ytre sig på egne
vegne, og der er med lovforslaget
ikke tilsigtet ændringer i offentligt
ansattes ytringsfrihed, i forhold til
de rettigheder offentligt ansatte har
efter gældende ret.
Udgangspunktet er således, at en
offentligt ansat, som ytrer sig på
egne vegne, ikke må blive afskediget, degraderet eller mødt af andre
negative ansættelsesretlige konsekvenser som følge af sin ytring.
Dette udgangspunkt fraviges, hvis
den ansatte overtræder sin tavshedspligt, siger noget freds- eller
ærekrænkende, eller hvis ytringen
er fremsat i urimelig grov form
eller indeholder åbenbart urigtige
oplysninger om væsentlige forhold.
Udgangspunktet fraviges også, hvis
hensynet til myndighedens eller institutionens mv. interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige
tilfælde tilsiger det.
Så længe en offentligt ansat udtaler
sig på egne vegne og i generelle
vendinger, har offentligt ansatte
således en udstrakt ytringsfrihed –
også når det gælder fx kritisable forhold på den ansattes arbejdsplads.
Grænserne for offentligt ansattes
ytringsfrihed, herunder fx hvornår
ytringer er fremsat i urimelig grov
form, skal efter vedtagelsen af loven
fortsat fastlægges efter de kriterier,
der er blevet udviklet gennem bl.a.
retspraksis, praksis fra Folketingets
Ombudsmand og praksis fra det
fagretlige system.
Hvem bliver omfattet af loven?
Lovens anvendelsesområde vil flugte
med forvaltningslovens § 1, stk. 1 og
2, nr. 1-2, samt offentlighedslovens
§§ 2 og 3, stk. 1, nr. 1 og 2. Lovens
afgrænsning skal fortolkes i overensstemmelse hermed.
Det betyder, at loven vil gælde for
ansatte ved alle dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte
ved al virksomhed, som udøves af 1)
selvejende institutioner, fonde mv.,
der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er
oprettet på privatretligt grundlag,
og som udøver offentlig virksomhed
af mere omfattende karakter og er
undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og
intensiv offentlig kontrol.
Denne afgrænsning indebærer, at
loven som klart udgangspunkt ikke
vil finde anvendelse for privatansatte. Det gælder også for privatansatte vikarer, der udfører arbejde for de
myndigheder, institutioner mv., som
er omfattet af loven.
Institutioner, foreninger og selskaber
mv., der er organiseret på privatretligt grundlag, er som udgangspunkt
således ikke omfattet, uanset om
den virksomhed, der udøves, kan sidestilles med den, som sædvanligvis
udøves af forvaltningsmyndigheder.
Det gælder også, hvor der er tale
om et selskab, hvor staten som fx
aktionær eller lignende ejer fx 100
pct. af selskabet.
Der gælder det samme, hvor private
foreninger, institutioner, selskaber
mv. udfører opgaver for det offentlige i medfør af bestemmelser i lov
eller efter aftale, herunder hvis virksomheden hviler på en udlicitering
fra det offentlige.
Der vil dog på det sociale område
kunne være institutioner, hvor fx en
kommune gennem tilsyn og driftsoverenskomst har så stor indflydelse, og aktiviteten er så tæt reguleret,
at institutionen er omfattet af loven.
Den usikkerhed, der måtte være om,
hvorvidt en institution er omfattet af
forvaltningsloven og offentligheds-
5
loven, får derved en refleksvirkning,
i forhold til om de på institutionens
ansatte har en ytringsfrihed svarende til den, der gælder offentligt
ansatte.
Sanktioner?
Lovforslaget indeholder ikke bestemmelser om sanktioner, hvis en
arbejdsgiver krænker sin ansattes
ytringsfrihed. Det har ellers været
debatteret, om lovforslaget skulle
suppleres med sanktionsbestemmelse i form af godtgørelse efter
principperne fra diskriminationslovgivningen ud fra en betragtning om,
at udsigten til en økonomisk sanktion kunne motivere arbejdsgivere til
at efterleve reglerne om offentligt
ansattes ytringsfrihed i praksis.
Opfølgning på lovfæstelsens effekt
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at Justitsministeriet
forventes at drøfte lovfæstelsens
betydning i praksis med arbejdsmarkedets parter cirka tre år efter
lovens ikrafttræden.
Rikke Søgaard Berth
Partner, advokat
rsb@horten.dk
Thomas Christian Thune
Director
tct@horten.dk
Sune Schmidt Jensen
Advokat
ssj@horten.dk
Emma Sophie Bruun
Advokatfuldmægtig
esb@horten.dk
