Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 28
Det var med den allerstørste sorg, at vi modtog underretning om, at Hortens
forperson, Line Markert, partner Andreas Christensen og deres fælles søn,
Gustav, omkom i en flyulykke mandag den 17. marts 2025. Vores varmeste
tanker går til de efterladte i denne svære tid.
I mere end 20 år var Line og Andreas en vigtig del af vores virksomhed. For
mange af os var de selve indbegrebet af Horten. De var kendetegnet af dyb
faglighed, stærk ansvarsfølelse og et højt ambitionsniveau. Altid satte de
Horten først. Samtidig formåede de begge at leve et professionelt liv, hvor
vi altid kunne mærke dem som mennesker. Den autenticitet besad de såvel
sammen som hver for sig – til stor inspiration for os alle.
Line og Andreas forstod at leve livet til fulde. Det var et aktivt liv med sejlsport, cykling, skiløb og jagt. Men der blev også tid til at rejse og ikke mindst
til familiesamvær – om bord på deres båd og i familiesommerhuset på Ærø.
Vi har modtaget hilsner og kondolencer fra mange mennesker og organisationer, der over årene har haft berøring med Line og Andreas. Tak til alle
jer, som stod Line og Andreas nær, og som har rakt ud til os. Jeres støtte er
dybt værdsat.
Line og Andreas er her ikke mere. Deres navne forsvinder fra mailinglister,
fra telefonoversigter og fra skiltene foran deres kontorer. Men vi beholder
erindringen om dem i vores hjerter. De vil altid være en del af Horten.
Æret være deres minde.