Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 24
24 Ret & Indsigt 2 | 2025
Jord til støjvolde og terrænregulering
Når overskudsjord ønskes anvendt til støjvolde eller terrænregulering,
rejser det en række spørgsmål om bl.a. reglerne for miljøgodkendelse
og landzonetilladelse. Vi giver et indblik i nogle af de forhold, som den
kommunale myndighed skal være opmærksom på, både inden og når der
behandles en ansøgning om nyttiggørelse af jord.
Bygge- og anlægsprojekter kan
give anledning til store mængder af
overskudsjord, der skal flyttes væk
fra byggepladsen for at give plads
til det nye projekt. Overskudsjorden
kan indleveres på et jorddepot.
Deponering af jord er imidlertid en
bekostelig affære. Derfor vil det
ofte være en økonomisk – og måske også bæredygtig – fordel, hvis
jorden ikke sendes på deponi, men
i stedet bruges til andre projekter,
der er forholdsvis billige at udføre,
og som forudsætter anvendelse af
meget jord. De praktiske eksempler
på sådanne projekter er navnlig
opførelse af støjvolde og terrænreguleringer.
Når en kommune modtager en
ansøgning om tilladelse til at anvende jord til sådanne formål, skal
kommunen være opmærksom på,
om der i virkeligheden er tale om
deponering af jord, og om kommunen overhovedet kan give en
miljøgodkendelse til projektet. Hvis
jorden ønskes placeret i landzone,
skal kommunen også overveje, om
det kræver en landzonetilladelse, og om betingelserne herfor er
opfyldt.
Miljøgodkendelse af støjvolde
Hvis jorden er ikke-farligt affald,
vil etablering af en støjvold som
udgangspunkt kræve en miljøgodkendelse efter enten godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 206
eller listepunkt K 207.
Listepunkt K 206 vedrører anlæg,
der nyttiggør ikke-farligt affald,
mens listepunkt K 207 vedrører visse
anlæg til deponering af ikke-farligt
affald.
Hvis en jordvold er et deponeringsanlæg efter listepunkt K 207, skal
projektet bl.a. opfylde de strenge
krav, som følger af deponeringsbekendtgørelsen, ligesom et aktivt
deponi kun må ejes af en offentlig
myndighed. Derfor er det vanskeligt
at forestille sig, at betingelserne for
at give miljøgodkendelse efter listepunkt K 207 kan være opfyldt for
almindelige støjvolde.
Det får derfor afgørende betydning,
om støjvolden er omfattet af listepunkt K 206 om nyttiggørelse af
ikke-farligt affald, eller om der reelt
er tale om et jorddepot.
Nyttiggørelse eller deponering af
jord?
For at en støjvold kan anses for at
være omfattet af listepunkt K 206,
skal tre betingelser være opfyldt:
1.
Jorden skal være affald i affaldsbekendtgørelsens forstand.
2.
Der skal være tale om et anlæg.
3.
Der skal være tale om ”nyttiggørelse” af affald frem for
deponering.
Betingelserne følger af Miljø- og
Fødevareklagenævnets praksis og er
gentaget i Miljøstyrelsens vejledning
til godkendelsesbekendtgørelsen.
I forhold til støjvolde kan betingelsen
om “nyttiggørelse” give anledning
til udfordringer. ”Nyttiggørelse” ses
her at skulle forstås sådan, at det
tilførte affald (her jord) skal erstatte rene materialer, som ellers skulle
være brugt til projektet. Formålet
må altså ikke være at opbevare eller
skille sig af med jorden – i så fald vil
anlægget kunne anses for at være et
jorddeponi.
Praksis
I en afgørelse fra 2017 tilsidesatte
Miljø- og Fødevareklagenævnet en
miljøgodkendelse til forhøjelse af en
støjvold, fordi nævnet fandt, at der
ikke var tale om nyttiggørelse, men
derimod om deponering af jord. I
afgørelsen lagde nævnet vægt på,
at udførte støjberegninger viste, at
volden ville reducere støjen væsentligt mere end nødvendigt.
I den såkaldte Juelsbergsag nåede
nævnet og domstolene frem til det
modsatte resultat. Her udvidede
man en eksisterende støjvold ved et
boligområde med lettere forurenet
jord. Der forelå en lokalplan, som
beskrev voldens funktion, og støjberegninger viste behovet for bedre
afskærmning.
Landsretten fandt ikke grundlag for
at fastslå, at udvidelsen af volden
gik videre end forudsat i lokalplanen,
eller at der var anvendt markant
mere forurenet jord, end det støjreducerende formål krævede. Landsretten fandt derfor, at støjvolden var
et anlæg til nyttiggørelse af ikke-farligt affald. Højesteret stadfæstede
landsrettens dom og bemærkede
yderligere, at kommunen ved placeringen og udformningen af støjvolden kunne lægge vægt på hensynet
til at opnå den bedst mulige støjreduktion for flest mulige boliger i
det pågældende boligområde, og
at kommunen – pga. lokalplanen –
også kunne lægge vægt på, hvordan
støjvolden ville påvirke udsigtsforholdene fra boligområdet.
Den nævnte praksis viser, at en kommune bør være opmærksom på, om
der er støjberegninger, som viser,
at støjvolden vil reducere støjen i
omgivelserne, og om reduktionen af
støj overstiger, hvad der er nødvendigt for at overholde støjkravene.
Hvis sidstnævnte er tilfældet, vil
det eventuelt have betydning, om
der gennemføres en lokalplan for
