Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 23
Ret & Indsigt 2 | 2025 23
Hvornår er det relevant at få en
værge?
Der kan iværksættes værgemål for
den, som af nærmere bestemte
helbredsmæssige årsager er ude af
stand til at varetage sine anliggender (værgemålslovens § 5).
Overordnet set er der tre kriterier
for etablering af et værgemål:
1.
Der skal først og fremmest være
et retligt behov, hvilket betyder,
at borgeren skal være ude af
stand til at varetage sine anliggender. Ved denne vurdering må
borgerens situation (evne) ses
i forhold til de beslutninger, der
kræves af den pågældende.
2.
For det andet skal der være et
medicinsk behov. Dette behov
opstår fx, hvis borgeren lider af
en sindssygdom, herunder svær
demens. Svær demens dækker
ikke udelukkende aldersbetinget
demens, men kan være flere
variationer af demens. Kriteriet
omfatter også andre former
for alvorligt svækket helbred,
herunder hjerneblødninger, hjernesvind eller andre former for
hjerneskade. Alvorligt alkoholeller narkotikamisbrug kan i enkelte tilfælde ligeledes falde ind
under det medicinske kriterie.
3.
For det tredje skal der være et
konkret behov. Der skal foretages en vurdering af, i hvilket
omfang og på hvilke områder
der er behov for en værge til at
varetage økonomiske og/eller
personlige forhold. Værgemålet
må ikke være mere omfattende
end nødvendigt. Det er i den
forbindelse muligt at tidsbegrænse værgemålet, så det ikke
går ud over, hvad der må anses
for rimeligt og nødvendigt.
Begrænsning til økonomiske eller
personlige forhold
Adgangen til at begrænse et værgemål giver mulighed for individuelle værgemålsordninger, der kan
tilpasses borgerens konkrete behov.
Værgemålet kan i den forbindelse
indskrænkes til kun at angå bestemte økonomiske forhold, fx fast
ejendom, en aktieportefølje eller
lignende.
Det personlige værgemål kan tilsvarende indskrænkes, så det ikke
omfatter alle personlige forhold,
men kun bestemte anliggender eller
spørgsmål, herunder fx flytning til
plejehjem.
Opmærksomhedspunkter
I sager om iværksættelse af værgemål er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal rigtigt meget til
for at være omfattet af kriterierne i
værgemålslovens § 5, stk. 1. Det er
indgribende at være underlagt værgemål – særligt i de tilfælde, hvor
en borger ikke selv mener, at det
er nødvendigt. Det kan herudover
være vanskeligt at vurdere, om der
er behov for at indsætte en værge, i
tilfælde hvor borgeren har pårørende, som hjælper til.
I en nylig sag om iværksættelse af
værgemål for en kvinde med Alzheimers demens kom Vestre Landsret
frem til, at der ikke kunne iværksættes et værgemål, da landsretten
vurderede, at kvinden ikke var omfattet af værgemålslovens § 5. Det
var kvindens demenskoordinator i
kommunen, der havde søgt om værgemål. Værgemålet skulle omfatte
både økonomiske og personlige
anliggender med enkelte indskrænkninger. Kvinden kunne ikke sørge
for personlig pleje eller mad til sig
selv. Kvinden var ligeledes afhængig
af besøg fra hjemmeplejen døgnet
rundt.
Vestre Landsret lagde til grund, at
kvinden havde en pårørende, som
hjalp med at lave mad, og som
administrerede økonomien. Vedkommende var imidlertid i perioder
plaget af alkoholisme, men dette
ændrede ikke Vestre Landsrets vurdering. Vestre Landsret fandt endvidere, at kvindens lægeerklæring
– som bevidnede om sindssygdom
i form af svær demens – ikke var
tilstrækkelig til i sig selv at opfylde
kriterierne i værgemålslovens § 5,
stk. 1.
nødvendigvis permanent og kan i
visse situationer ophøre, fx hvis stillingen misbruges, eller hvis værgen
viser sig at være uegnet til hvervet,
eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.
Dette følger af værgemålslovens § 12.
Medierne har på det seneste omtalt flere tilfælde, hvor værger har
misbrugt deres værgemål ved eksempelvis at hæve store honorarer
fra en konto tilhørende den, der er
under værgemål. Justitsministeren
fremsatte 11. april 2025 et lovforslag, hvor det bl.a. er intentionen at
bidrage til at løse udfordringerne på
værgemålsområdet, så risikoen for
misbrug mindskes (lovforslag nr. L
199: Forslag til lov om ændring af
værgemålsloven og lov om social
service). Lovforslaget, der ventes at
træde i kraft 1. juli 2025, indeholder
bl.a. forslag om en øvre grænse for,
hvor mange værgemål en enkelt
person kan varetage, samt krav om
at formuen, hvis varetagelsen heraf
er under værgemål, skal anvendes
til gavn for ejeren (den der er under
værgemål).
Anne Sophie K. Vilsbøll
Partner, advokat
akv@horten.dk
Bo Juul Jensen
Director, advokat
bjj@horten.dk
Dommen er et eksempel på, hvor
meget der skal til, før en person er
omfattet af kriterierne i værgemålslovens § 5.
Kan værgemålet ophøre?
En beskikkelse som værge er ikke
Janne Bach Stisen
Advokatfuldmægtig
jbs@horten.dk