Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 22
22 Ret & Indsigt 2 | 2025
Hvordan håndteres
værgemålssager i
praksis?
Nogle personer kan grundet deres helbred have svært ved at træffe beslutninger om personlige eller økonomiske forhold. Der kan derfor opstå
et behov for at iværksætte et værgemål, hvilket kort sagt indebærer, at
en værge bliver beskikket til at handle på den pågældende persons
vegne. Artiklen stiller skarpt på, hvordan sager om værgemål håndteres,
og hvad man bør være særligt opmærksom på i sådanne sager.
Hvordan iværksættes et værgemål?
Det følger af værgemålslovens § 16,
at bl.a. den pågældende selv, dennes ægtefælle, børn, forældre eller
en kommune kan anmode Familieretshuset om værgemål. Værgemålet kan omfatte enten økonomiske
eller personlige forhold eller begge
dele, jf. værgemålslovens § 5, stk. 3.
Et værgemål efter § 5 medfører ikke,
at den, der er under værgemål, får
frataget den retlige handleevne. Det
betyder, at den, der er under værgemål, fortsat godt – i det omfang
dette rent faktisk er muligt for den
pågældende trods fx svækket hel-
bred eller lignende – kan disponere
over sin formue/indgå retshandler.
Derfor kan en person efter værgemålslovens § 6 også helt eller delvist få frataget den retlige handleevne, hvis det er nødvendigt for
at undgå, at fx den pågældendes
økonomiske interesser udsættes
for fare for at forringes væsentligt eller for at hindre økonomisk
udnyttelse, jf. værgemålslovens §
6, stk. 1.
Det følger af værgemålslovens §
17, stk. 1, at det kun er domstolene,
der helt eller delvist kan fratage en
person den retlige handleevne.