Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 17
Ret & Indsigt 2 | 2025 17
Fem gode råd om driftsoverenskomster
Når en driftsoverenskomst skal udarbejdes første gang – eller bare trænger til at blive revideret – skal kommunen være opmærksom på de komplekse retlige rammer, der gælder for kommunens driftsoverenskomster
med de selvejende institutioner.
En driftsoverenskomst er et aftaleretligt dokument mellem kommunen
og en selvejende institution, som
fastsætter de indholdsmæssige og
økonomiske rammer for institutionens drift af fx en børnehave eller et
herberg, der ikke drives af kommunen, men af en selvejende institution.
Nedenfor sætter vi fokus på nogle af
de forhold, kommunen bør inddrage
i sit arbejde med driftsoverenskomsterne.
1
Hvem og hvad omfatter driftsoverenskomsten?
Mange driftsoverenskomster indeholder utilstrækkelige angivelser af,
hvilken institution der er aftalepart
i overenskomsten. Korrekt navn og
CVR-nummer på institutionen bør
derfor som minimum være angivet –
dette kan slås op på cvr.dk.
Ofte mangler der også en konkret angivelse af, hvilken opgave
driftsoverenskomsten omhandler
og en korrekt henvisning til hjemmelsgrundlaget for opgaverne. Det
er navnlig en udfordring, hvis en
institution varetager opgaver efter
flere regelsæt, og der er indgået
forskellige driftsoverenskomster
med institutionen. Opgaverne og
hjemmelsgrundlaget kan fx fremgå således: "Driftsoverenskomsten
omfatter institutionens drift af en
børnehave efter dagtilbudslovens
regler."
2
Kommunen har myndighedsansvaret og forsyningspligten
Selvom kommunen har delegeret
opgavevaretagelsen til institutionen,
er det ultimativt kommunen, der har
ansvaret for den fornødne kvalitet,
i den måde opgaverne udføres på.
Det kan fx ske ved at indsætte en
bestemmelse om, at institutionens
drift skal ske inden for rammerne
af gældende lovgivning og i overensstemmelse med kommunens
gældende kvalitetsstandarder.
3
Forbud mod bestemmende
indflydelse
En kommune må ikke udskille en
opgave til en selvejende institution
og samtidig bevare rådigheden over
opgavevaretagelsen ved at have
bestemmende indflydelse på institutionen. Det følger forudsætningsvis
af kommunestyrelsesloven § 2 og er
fastslået i retspraksis (UfR2010.8Ø).
Kommunens styring gennem driftsoverenskomsten må derfor ikke føre
til, at kommunen bestemmer for meget over institutionen. Omvendt skal
kommunen have en ret tæt kontrol
med institutionen, for at den udvidede inhouse-regel finder anvendelse,
og aftalen med institutionen kan
indgås uden udbud. Kommunen må
derfor hverken bestemme for lidt
eller for meget over den selvejende
institution.
5
Indhold af driftsoverenskomsten
Kommunen kan med fordel tage
udgangspunkt i en skabelon, når
indholdet af en driftsoverensomst
skal fastsættes. Følgende punkter
bør som minimum indgå i en overenskomst:
•
Angivelse af aftalepart (korrekt
navn og CVR-nr.)
•
De opgaver, der er omfattet af
driftsoverenskomsten
•
Retsgrundlaget for de
opgaver, der er omfattet af
driftsoverenskomsten
•
Særlige beføjelser for
kommunen (fx godkendelse af
institutionens leder og større
lån mv.)
•
Økonomi, budgetter og
regnskab
•
Hvad skal gælde i en
ophørssituation (overskud,
underskud, aktiver mv.).
4
Aftaleretligt dokument
Driftsoverenskomsten er et
aftaleretligt dokument, hvilket betyder, at parterne skal være enige
for at indgå aftalen og for at ændre
den. Når indholdet af en driftsoverenskomst forhandles, ønsker kommunen størst mulig indflydelse, og
institutionen ønsker højst mulig grad
af selvbestemmelse. Ofte er der ikke
en reel forhandling, og det ses, at
kommunen relativt ensidigt "dikterer" indholdet af overenskomsterne.
Dette må ikke føre til, at kommunen
opnår bestemmende indflydelse, jf.
pkt. 3 ovenfor. Kommunen kan og
skal fastsætte de overordnede krav
og rammer for driften, men institutionen skal også gives rum til at
disponere selvstændigt inden for de
overordnede rammer.
Rikke Søgaard Berth
Partner, advokat
rsb@horten.dk
Malene Graff
Specialistadvokat
mgr@horten.dk
