Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 14
14 Ret & Indsigt 2 | 2025
NIS2 – særlov på
energiområdet
I Danmark har man valgt at implementere NIS2-direktivet ved en sektorspecifik tilgang. Det indebærer, at enheder i energisektoren, telesektoren
og den finansielle sektor er omfattet af særlig lovgivning, der implementerer NIS2-direktivet. Denne artikel giver et kort overblik over baggrunden for og indholdet af den nye regulering inden for energisektoren.
Implementeringen af NIS2 i dansk
ret
NIS2-direktivet skulle være implementeret i dansk ret senest 17.
oktober 2024, men implementeringen er blevet forsinket flere gange.
Nu er den danske implementeringsregulering dog endelig vedtaget, og
dele af den er allerede trådt i kraft.
Det gælder bl.a. implementeringen
af NIS2-direktivet i energisektoren.
Styrket beredskab i energisektoren
Lov om styrket beredskab i energisektoren (“særloven”) trådte i kraft 7.
marts 2025 og har forrang for lov om
foranstaltninger til sikring af et højt
cybersikkerhedsniveau (“NIS2-loven”). Sidstnævnte omfatter alle
sektorer under NIS2-direktivet, men
gælder altså ikke, i det omfang sær-
loven finder anvendelse på en enhed
(i særloven kaldet en virksomhed).
Særloven er særlig ved, at den ikke
blot implementerer NIS2-direktivet,
men også implementerer direktivet
om kritiske enheder (CER-direktivet)
og den hidtidige danske beredskabsregulering i forhold til virksomheder
i energisektoren. Særloven omfatter
således den samlede sikkerheds- og
beredskabslovgivning for energisektoren.
Anvendelsesområde
De typer af virksomheder, der kan
være omfattet, fremgår af særloven
og inkluderer aktører i Danmark
inden for produktion, distribution,
operation og lagring af energi i form
af el, fjernvarme, olie, gas og brint.
Virksomheder, som beskæftiger
under 50 personer, eller som har en
årlig omsætning og en samlet årlig
balance, der ikke overstiger 10 mio.
euro, er dog kun omfattet af særloven, hvis virksomheden producerer
eller på anden måde håndterer energimængder over de tærskler, der er
fastsat i særloven.
I forlængelse af vedtagelsen af særloven er der vedtaget to bekendtgørelser; (i) bekendtgørelse om
modstandsdygtighed og beredskab
i energisektoren og (ii) bekendtgørelse om Energistyrelsens gebyrer
efter lov om styrket beredskab i
energisektoren. Sidstnævnte regulerer kortfattet, hvilke gebyrer de
forskellige virksomheder årligt skal
betale til Energistyrelsen for tilsyn
og myndighedsbehandling samt
for indgivelse af ansøgninger og
dispensationer.
Bekendtgørelse om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren konkretiserer de krav, der