Ret og indsigt 2025 - 2 - WEB spread - Flipbook - Side 12
12
Ret & Indsigt 2 | 2025
Øremærkning af støtte
– "how to"
Når kommunen har pligt til at øremærke den kommunale støtte til fx en
privat aktør, kan dette gøres på flere forskellige måder. Nedenfor giver vi
et overblik over, hvornår og hvordan øremærkningen skal ske - med særlig fokus på tilskudsaftalen, udbyttebegrænsning og kommunens tilsyn
med støttemidlernes anvendelse.
Hvornår skal støtte øremærkes?
Kommunal støtte – som ikke kun
er ydelse af pengebeløb, men som
også er fx at yde en underskudsgaranti eller at stille fast ejendom til
rådighed til en pris under markedspris – kan have karakter af enten
anlægsstøtte eller driftsstøtte.
Begrebet anlægsstøtte dækker bl.a.
over følgende dispositioner: indskud
af grundkapital, garanti for lån, at
stille fast ejendom til rådighed og
varetage administrationsopgaver til
en pris under markedspris.
Driftsstøtte er fx kontanttilskud
til drift af et konkret projekt eller
arrangement.
Anlægsstøtte kan som absolut
udgangspunkt ikke øremærkes.
Derudover er der ikke behov for
at øremærke støtte, der ydes til
aktører, institutioner, selskaber mv.,
der udelukkende varetager lovlige
kommunale opgaver.
Øremærkning er derfor, som absolut
udgangspunkt, kun relevant, når der
ydes driftsstøtte til aktører, der både
varetager lovlige kommunale opgaver og andre opgaver.
Hvordan skal støtte øremærkes?
Når kommunen yder driftsstøtte
til en aktør, der varetager andre
opgaver end lovlige kommunale
opgaver, skal kommunen sikre, at
støtten alene anvendes til de lovlige
kommunale opgaver samt føre tilsyn
med dette. Når kommunen skal øremærke den kommunale driftsstøtte,
skal kommunen navnlig være opmærksom på følgende tre forhold:
•
Tilskudsaftalen
•
Kravet om udbyttebegrænsning
•
Tilsyn
Nedenfor uddyber vi nærmere hvert
punkt for sig.
Tilskudsaftalen
Når en kommune yder driftsstøtte,
bør kommunen fastsætte rammerne
og betingelserne for støtten i en aftale med støttemodtageren. Der kan
være tale om en selvstændig støtteaftale, men støttebetingelserne
kan alternativt skrives ind i et andet
aftaledokument, fx i en driftsaftale.
Uanset formatet skal det af aftalen
fremgå, at kommunens støtte alene
må anvendes til lovlige kommunale
opgaver, og at støtten er betinget af
dette. Kommunen kan i den forbindelse med fordel konkretisere, hvilke
nærmere specificerede opgaver
støtten må anvendes til, men dette
er ikke et krav.
Det bør også fremgå af aftalen, at
støttemodtageren skal tilbagebetale
støtte, der er anvendt til andre formål end lovlige kommunale formål
eller i øvrigt i strid med støttebetingelserne.
Vi anbefaler også, at det af aftalen
fremgår, at tilskudsmodtagerens
samhandel med nærtstående skal
ske på armslængdevilkår, det vil sige
til markedspris. Det hindrer fx, at en
ejer af støttemodtageren kan opnå
maskeret udlodning ved at sælge
ydelser til tilskudsmodtageren til en
pris, der overstiger markedspris.
Derudover bør støtten i aftalen betinges af, at støttemodtageren ikke
opnår et unormalt stort udbytte, og
at kommunen kan føre tilsyn med, at
øremærkningen overholdes. Disse to
betingelser redegør vi nærmere for i
det følgende.
Udbyttebegrænsning
En kommune skal sikre sig, at en
